Betragtninger på stress, meditation og bevidsthed

En meditativ praksis og herunder meditation og mindfulness er en bred betegnelse for en måde at være i dyb og nærværende kontakt med sig selv og det her-og-nu du netop nu indgår i. Når meditation bliver mere og mere accepteret i vores del af verden, er det fordi meditation kan betragtes som et diamentralt modtryk til den stress-epidemi vi kollektivt oplever udfordrer vores hverdag, familieliv og uddannelses- og sundhedsinstitutioner m.m.

Kort sagt; vi har alt for længe været uden forbindelse til vores inderste essens og vi lever i en tid, hvor især stress, angst og urealistisk høje krav og forventninger til os selv og hinanden fylder hver dag både på arbejdsmarkedet og i vores private (sam)liv.

Vi rangerer højt på listen over de lykkeligste folk og nationer og er samtidigt blandt de lande, der forbruger mest angstdæmpende medicin og lykkepiller. Interessant og lidt skræmmende. Og du skal ikke kigge langt omkring for at se hvordan den udvikling hver dag udfordrer en hel familie, når mor eller far (og nu også børnene!) bukker under for det indre og ydre pres med relativt store omkostninger til følge.

Nogle betaler den højeste pris på egen krop, psyke og sundhed. Andre betaler prisen i kroner og øre (over skatten) til de høje udgifter vi som samfund, kollektivt, hvert år har til stressbehandling. Omkring 14 mia. for at være mere præcis (kilde: Tidsskrift for Psykoterapi).

Det behøver ikke komme så vidt, at så mange mennesker, familier og samfund hver dag betaler den højeste pris – og måske er der en mening med den stress-epidemi vi kollektivt oplever eskalerer i vores hverdag. Ja, måske kan vi ligefrem betragte stress som en kollektiv opvågningsimpuls, der, når vi lytter ind i den, vil fortælle os, at det er tid til at genfinde vores sande natur og at ny-indrette vores samfund, institutioner og hverdagens rammer til større fælles glæde og balance for os alle.

Og vi kan starte med os selv, for et samfund og en arbejdsplads er intet uden de mennesker, der hver dag investerer tid og nærvær i drift og udvikling.

SÅ HVAD KAN VI LÆRE GENNEM MEDITATION?
Gennem meditation lærer vi at komme mere i kontakt med os selv, vores krop og indre følelsesliv og vi lærer at lytte til kroppens konstante budskaber, fortællinger, grænser og signaler.

Vigtigst er måske, at vi lærer at iagttage vores tanker, vores vejrtrækning og vores indre følelsesliv uden at blive revet med af disse mange midlertidige og flygtige tilstande, der dagligt skyller igennem hele vores væsen. Gennem denne bevidste iagttagelse kan vi lære at lytte til os selv nysgerrigt, åbent, medfølende og ikke-dømmende, så vi kan lære vores indre natur at kende og samtidig opdage, hvordan vi taler til os selv indeni.

Helt konkret bliver vi måske bevidst om en bestemt adfærd eller bestemte mønstre i tankerne – fx selvkritiske tanker såsom ‘det er typisk mig, jeg lærer det aldrig!’. I stedet for ubevidst at overfalde os selv verbalt med kritik og høje forventninger, kan vi lære at lytte ind til det underliggende behov eller den underliggende længsel som oftest ligger gemt inde bag de selvkritiske og selvbegrænsende tanker. Og når vi opdager de dybere behov og længsler inde bag den kritiske, vrede eller præstationsorienterede stemme, kan vi begynde at tage os kærligt og omsorgsfuldt af os selv ved at lytte, rumme og støtte os selv, når vi har brug for det.

Når den iagttagende position i vores indre er blevet tydelig, er vi så at sige i gang med at opdage hvad der ubevidst har været med til at bidrage til et højt intrapsykisk stressmiljø i vores indre – og fordi vi opdager dette, kan vi bytte det som før var mekanisk og ubevidst ud med bevidsthed – dvs. viden om os selv.

Bevidsthed – dvs. noget kommet frem i lyset og bliver tydeligt – giver frihed til at vælge og det ligger i vores natur (biologisk betragtet) at vælge det eller den vej, der fører til mere sundhed og balance. Og det er dét vi har brug for. Så vi kan leve et sundere og mere balanceret liv i samklang med både indre og ydre mulige stressudløsere. Det svært at fortsætte en ukærlig og selvbegrænsende indre dialog med sig selv, når først den er opdaget.

BEVIDSTHED GIVER ADGANG TIL INDRE RO OG VISDOM
Gennem meditation og meditativ praksis oplever kroppen og nervesystemet ro. Det er i sig selv rart. Og vi lærer altså at integrere en nysgerrig, åben, ikke-dømmende og medfølende iagttagende position i vores indre, som en side blandt mange i vores jeg-struktur, i personligheden.
Og over tid vil du opdage at de frø du gennem meditation og meditativ praksis sår i din bevidsthed begynder at spire – ja, de udvider vores bevidsthed om os selv og hinanden og alt levende liv.

Ja, måske oplever vi det ligefrem som en udvidelse af personligheden (dvs. vores ego/personlighed) i en sådan grad, at vi begynder at transcendere personligheden, altså at træde ud af personligheden og derfra bevæge sig ind i en mere transpersonlig værenstilstand. Herfra kan vi have oplevelser af at være forbundet med alt liv, essenstilstande, hvilket ofte igen er forbundet med en nærmest tantrisk oplevelse af flow og sammensmeltning med universet og dyb kreativ fuldkommenhed. Ja, ord i denne tilstand bliver hurtigt flade og meningsløse, netop fordi essensbaserede (eller nonduale) oplevelser er erfaringsbaserede oplevelser uden for egoet og dermed vores sprog.

Efter min opfattelse, er det ikke meningen vi skal af med ego’et. Vi har derimod brug for et stærkt og modent og autentisk selv til frit at kunne bevæge sig ind og ud af de mange former (del-personligheder) og tilstande vores psyke består af. Og her kommer hjertet ind i billedet. For det er præcis her at hovedet står af og hjertet tager over – som en ny vej til nye erkendelser, til visdom og ubetinget kærlighed. Og det er dét meditationen kan lære os og det er dét vi kollektivt har brug for, hvis vi som art og samfund vil videre fra den stress-epidemi, vi alt for længe har været indlejret i.

Og det starter med DIG.

Læs mere:   Hvad er hjerteliv?    Kontakt mig